Du er her: 

Indvielse af sognehus i Sjørring

Flagene vajede i Sjørring d. 3. juni. Der var festgudstjeneste i en fyldt Sjørring Kirke. Biskop Henning Toft Bro var dagens prædikant.

Efter gudstjenesten blev der festet i det nye sognehus, som efter flere års forberedelse nu står færdig og klar til brug i de kommende år.

Den røde snor foran indgangen blev klippet af en repræsentant fra hver af de fire sogne i pastoratet, og derefter bød menighedsrådet på frokost i det ny sognehus.
I forlængelse af frokosten var der taler og fællessang samt musikalsk underholdning ved Nordvestjysk pigekor. Alt sammen for at festliggøre dagen og indledningen på en ny epoke, hvor menighed og kirkemedarbejdere har nye, moderne, rummelige lokaler som base for alt det, der sker i pastoratet mellem søndagene.  

Del dette: