Menighedsrådet i historisk perspektiv

De første menighedsråd i folkekirken blev oprettet i 1856, kort efter indførelsen af Grundloven. Siden dengang har rådene skiftet karakter og betydning flere gange. I dag har et menighedsråd både indflydelse på den lokale administration af økonomi, bygninger og personale og på tilrettelæggelse af det åndelige arbejde i sognet.

I 1856 blev der udsendt et cirkulære om, at præsterne kunne oprette menighedsråd. Rådenes medlemmer skulle være en slags medhjælpere for præsten. Til gengæld var der ikke mange administrative eller økonomiske opgaver, for på denne tid var kirkerne endnu oftest i privat eje, præsten havde selv ansvar for præstegården, og der var endnu ikke mange ansatte ved kirkerne, bortset fra præsterne. Det var dog frivilligt, om man ville oprette menighedsråd, og det viste sig, at interessen ikke var særlig stor. Hen imod århundredeskiftet var ordningen næsten døet helt ud.
Efter systemskiftet i 1901 fik Danmark en ny driftig minister for kirke og undervisning, venstremanden I.C. Christensen. Han ville forberede kirken på større selvstændighed, fordi det i disse år så ud til, at de kulturradikale og socialdemokraterne efterhånden ville få gennemtrumfet, at kirken og staten skulle adskilles. Derfor fik Christensen i 1903 vedtaget en lov, som påbød, at der skulle være et menighedsråd i hvert eneste sogn i Danmark.

Som noget nyt havde menighedsrådet fra 1903 også indflydelse på, hvem der blev ansat som præst i sognet. Denne indflydelse blev styrket med loven fra 1912, men i øvrigt ændredes menighedsrådenes ansvarsområder meget. Siden 1912 har menighedsrådene ikke haft så meget ansvar for det kirkelige liv og kirkens selvstændiggørelse. Derimod fik rådene ansvaret for kirkens bygninger og for den voksende gruppe af ansatte: gravere, kordegne, kirketjenere, sognemedhjælpere osv.

Der er ikke sket store ændringer i menighedsrådenes opgaver siden 1912. I 1922 fik de dog udvidet deres beføjelser noget, da I.C. Christensen igen var kirkeminister. Som noget nyt skulle biskopperne vælges ved en afstemning blandt stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer. Desuden blev der oprettet provstiudvalg, hvor menighedsrådene kunne samarbejde om økonomi på tværs af sognegrænserne. Dermed havde folkekirken taget et par skridt mere mod større uafhængighed.

I dag har menighedsråd i folkekirken et bredt ansvar for en lang række områder, dog stadig mest de administrative og økonomiske områder. Men menighedsrådet kan også igangsætte og godkende nye initiativer og arrangementer, og det skal spørges, før præsten kan afvige fra den normale liturgi i gudstjenesten. Desuden er det menighedsrådet, der bestemmer, hvem der skal være ansat ved den lokale kirke.